Lone Boye

Lone Boye

Er du også stolt af at bo i Favrskov?

Favrskov har de sidste 8 år været styret af en sikker og rolig borgmester. Beslutninger er taget på tværs af partier, for at skabe den bedste forudsætning for vores kommune.

Dette fællesskab ønsker jeg at være en del af.

Favrskov og herunder også Hammel, hvor jeg bor, skal fortsat være et sted, hvor forældre trygt kan sende deres børn på cykel til fritidsinteresser. Der skal være plads til både sport, musik og kunst. Med mange år i haller, på fodboldbaner, forårskoncerter i musikskolen og som leder af Hammel Billedskole ved jeg, at det er vigtigt at kommunen understøtter både det frivillige arbejde og skaber rammer for kulturen.

Det folkelige har gode kår på markeder og landsbyerne viser gang på gang deres idérigdom. Det kræver et byråd, der vil både det folkelige og det særlige. Med en baggrund i Hammel Hestemarked og Kunst i landsbyerne, vil jeg arbejde for både de store byer i kommunen og landsbyerne.

Vores børn og ældre skal kunne føle sig hjemme i skolen og på plejehjemmet. Heldigvis har vi dygtig plejepersonale, dagplejer, pædagoger og lærere. Men også her er det vigtigt, at faglighed og menneskelig omsorg går hånd i hånd. Det kræver fokus og videreuddannelse af kommunens personale. Gennem 32 år som lærer, ved jeg at tryghed og tro på den enkelte danner udvikling.

En stemme på mig betyder både nye tanker, men ikke uden at lytte godt til de mennesker, som har den daglige erfaring.

Uden skattekroner i kommunekassen skaber vi ingen udvikling og skattekroner kræver, at vi tiltrækker både nye arbejdspladser og gode bomuligheder. Alt dette er vi godt i gang med, men det er vigtigt, at vi husker på, at vi plejer alle dele af kommunen.

En stemme på mig, er en stemme på et samlet Favrskov!

Sæt kryds ved Lone Boye!


  • 55 år
  • Administrativ afdelingsleder
  • Gift og har 4 børn

Hammel    Lone Boye    lboye62@gmail.com

 

Find os på Facebook